Ishøj Sportsrideklub har et 20x60 ridehus, en 20x60 dressurbane, en stor græsspringbane i sommerhalvåret samt en terrænbane.
Ved siden af ridehuset og banen ligger klubbens klubhus med toilet og køkken. Dette er dog kun åbent ved aktiviteter og stævner. (toiletter kan altid findes på bagsiden af klubhuset)
For at kunne benytte ovenstående skal man være medlem af ISR, samt have tilkøbt et "Aktivitetskontingent" enten for 3 eller 12 måneder.
Foruden ridehus, baner og terrænbane er der også tilknyttet ca. 20 km. slaggerstier i Ishøj, Vallensbæk og Albertslund, som selvfølgelig kan benyttes så meget som ønskes!



Priser:
Adgang til ridehus/udendørsbane/springbane
Kræver tilkøb af et Aktivitetskontingent
Her kan købes adgang for 3 måneder, med start til den første til kr. 900,-
eller for 12 måneder, med start til den første til kr. 2400,-
Betaling skal være klubben i hænde senest 7 dage inden perioden påbegyndes til den første i måneden.
Køb af aktivitetskontingent kræver gyldigt medlemsskab af ISR (Basiskontingent). Kortet følger hesten, dvs. flere ryttere kan ride hesten, så længe de er medlem af ISR.
Med et Aktivitetskontingent, kan ridehus, ridebane og klubbens græsbane benyttes. Græsbanen er åben fra april-oktober, med mindre bestyrelsen melder andet ud.
Terrænbane
Ønsker man at benytte vor terrænbane skal man være medlem af ISR
Derudover skal man betale kr. 75 hver eneste gang man rider på banen (per equipage), hvilket dækker vore udgifter til vedligehold af og indkøb af nye forhindringer.
Rider man undervisning på terrænbanen hos en af ISR godkendte undervisere, betaler man underviseren for brugen. Underviseren indbetaler efter endt undervisning et "Trænerkontingent" á kr. 75,- per equipage senest 7 dage efter brug af banen
Det er også muligt som medlem at booke banen og evt. benytte egen underviser.
Rytteren og/eller underviseren skal dog have redet CNC2* med MER resultat.
Alle undervisere skal godkendes af ISR inden de må undervise på ISR (bl.a. vise børneattest)
Af sikkerhedsmæssige årsager, skal der altid være en person over 18 år tilstede.
Terrænbanen skal ALTID bookes minimum 24 før via mail: ishojsportsrideklub@gmail.com
